Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Guide: Sådan maler du vinduer


Maling af vinduer indendørs: Sådan giver du dine vinduer nyt liv

Smukke, nymalede vinduer kommer ikke af sig selv. De kræver arbejde og ikke mindst forarbejde, men når først arbejdet er gjort, er resultatet bestemt indsatsen værd. Nymalede vinduer er nemlig med til at skabe den helt rigtige stemning i hjemmet og spreder hygge og ynde i ethvert rum. Belønningen for indsatsen ligger imidlertid ikke kun i det æstetiske, men også i det praktiske, idet et lag ny maling er med til at beskytte dine vinduer i årtier.

For at opnå et professionelt resultat er det imidlertid vigtigt, at du gør dit forarbejde grundigt, uanset om dine vinduer skal males for første gang, eller om du ønsker at genopfriske nogle gamle vinduer derhjemme. Her på siden guider vi dig igennem processen trin for trin og anbefaler dig samtidig de bedste produkter til de forskellige arbejdstrin. Så er du perfekt rustet til at give dine vinduer nyt liv, så de kan holde sig flot i mange år.


Maling af allerede malede vinduer

Har du nogle gamle trævinduer, der er malet forvejen, kan en genopfriskning af malingen ofte gøre underværker. Det er både vindueskarmen og rammen, der skal males, og du kan enten vælge at afmontere vinduet eller lade det sidde i karmen, mens du maler det. Fordelen ved at afmontere det er, at du kan komme ind i alle hjørner og kanter, samt at det giver dig en bedre arbejdsstilling. Er det imidlertid blot en simpel genopfriskning af malingen, du er ude i, er det som regel tilstrækkeligt at lade vinduet sidde i rammen. Vær desuden opmærksom på, at få afmonteret og fjernet dine lister, hvis du har opsat dette på dine vinduer i forbindelse med tyverisikring.

1. Klargøring af vinduer
Det er essentielt, at du fjerner støv, skidt og fedtpletter fra træet. Hertil kan du f.eks. benytte Borup Grundrens. Når du er færdig med den første rengøring, fjerner du sæberesterne med rent vand. Ved at bearbejde træet med sandpapir sikrer du herefter en god vedhæftning for den efterfølgende grunding og maling. Du er nu klar til at udbedre huller, skader og ujævnheder i træet. Hertil kan du med fordel benytte Dana Lim 631 Universalspartel, som påføres i små mængder og efterfølgende slibes med fint sandpapir. Gentag eventuelt af flere omgange og husk at fjerne slibestøv efter hver behandling.

2. Grunding af vinduer
Forarbejdet er nu gjort, og du er klar til at behandle dine vinduer med grundingsolie. Grundingsolien gør underværker for dit træ og er derudover med til at give dig et mere jævnt slutresultat. Du kan med fordel benytte B&J 723 Oliegrund Trægrunder til formålet, som er en grunder til glatte overflader, hvor maling kan have svært ved at binde. På denne måde skaber du den perfekte vedhæftning, inden du går i gang med at male.

3. Maling af vinduer
Når du maler dine vinduer, er det en god ide at bruge to til tre slags pensler: Du kan eventuelt benytte en rulle til de store flader plus en stor og en lille oval pensel til at male præcist i hjørner og kanter. Det bedste resultat opnår du ved at male af to omgange. Mellem de to omgange benytter du fint sandpapir til at fjerne små ujævnheder. Husk igen at fjerne det fine slibestøv, inden du giver det sidste lag maling. Hos DecoFarver har vi et stort udvalg af vinduesmaling til formålet. Se vores vinduesmaling her.
 

Skal dine vinduer males for første gang?

Har du eksempelvis nyere termovinduer, der skal males for første gang, skal du grundlæggende igennem den samme proces, som når du genopfrisker dine gamle vinduer. Du skal dog være opmærksom på, at termoruder som regel er fastgjort med en udvendig glasliste. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage listen af og ruden ud af rammen, så vinduet kan vedligeholdes optimalt. Når du er færdig med at male rammen, skal du montere en ny tætningsliste, inden ruden igen sættes i.

Relaterede artikler:

Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign