Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Hvordan maler man trykimprægneret træ?


Hvorfor male trykimprægneret træ?

Skal du have lagt ny terrasse, fikset træfacaden eller bygget en altan, så vil du normalt gøre brug af trykimprægneret træ. Denne type træ anvendes nemlig typisk, hvor der stilles høje krav til træets holdbarhed og levetid, samt hvor konstruktionen har betydning for personsikkerheden. Og selvom det anbefales, at anvendelsen af trykimprægneret træ begrænses, så er det ofte, at du simpelthen ikke kommer udenom netop denne type træ.

Trykimprægneret træ er i sagens natur allerede behandlet og holdes derfor ofte i natur, men mange mennesker ved faktisk ikke, at der alligevel kan være en god ide at male det.

På den ene side giver det dig større fleksibilitet i forhold til at opnå et bestemt æstetisk udtryk. Og på den anden side kan du beskytte og vedligeholde træet yderligere ved at give det et lag maling af høj kvalitet. Der er med andre ord god grund til at overveje netop dette.


Hvad er trykimprægneret træ?

Trykimprægneret træ er træ, der er forbehandlet i tryktanke og derved gjort ekstra robust mod påvirkning gennem bl.a. vind, vejr og trænedbrydende organismer. Processen foregår ved, at luften trækkes ud af træet, hvorefter imprægneringsvæsken med de beskyttende kemiske midler tilsættes. På denne måde bliver træet yderst modstandsdygtigt og holdbart.

Da selve produktionsprocessen og de kemiske midler, der tilsættes, kan være skadelige for miljøet, anbefales det altid, at naturlige træsorter med stor modstandsdygtighed anvendes, hvor det er muligt. Ved at købe NTR-mærket (nordisk trykimprægneret) træ, kan du dog være sikker på, at produktionsprocessen er foregået under godkendte og forsvarlige forhold.


Anvendelse og klasser:

Trykimprægneret træ anvendes normalt til udendørs formål samt der, hvor træets holdbarhed har betydning for konstruktionen og personsikkerheden.

Nedenfor kan du se de forskellige typer NTR-mærket træ og deres anvendelse:

- TR klasse A: Imprægneret træ til anvendelse i og tæt ved jord samt i ferskvand. Det kunne være træstolper, bundremme og bærende søjler, der er essentielle for en konstruktion, men også udendørs trapper, terrasser og altaner.

- NTR klasse AB: Imprægneret træ til anvendelse uden jordkontakt. Det kunne være udvendige beklædninger eller hegnsbrædder samt til reparation efter fugtskader.

- NTR klasse M: Imprægneret træ til brug i havvand. Anvendes primært i havneområder.

- NTR klasse GRAN: Imprægneret gran. Det kunne være træfacader, der skal males og ikke er i kontakt med jord. Her fungerer imprægneringen som grunding.


Fordele ved at male trykimprægneret træ

Selvom det ikke er strengt nødvendigt, så er mange gode grunde til at male trykimprægneret træ. På den ene side kan du skabe et flot og indbydende resultat og på den anden side bidrager malingen til at beskytte dit træværk mod sol, fugt og udtørring.


Maling af ubehandlet trykimprægneret træ

Som ved ethvert malerprojekt er det essentielt, at du gør dit forarbejde ordentligt, så du kan opnå et flot og holdbart resultat. Nedenfor har vi inddelt arbejdsprocessen i tre trin.

Forbehandling
Selvom ubehandlet trykimprægneret træ ser rent ud og virker klar til brug, så er det vigtigt, at du starter med at rense det for smuds og løstsiddende materialer og sliber overfladen let. Herefter kan du med fordel give træet en god trærens og lade det tørre, inden du går i gang med grundingen. Trærens og udendørs rengøringsmidler finder du her.

Grunding
En omhyggelig grunding er essentiel for at minimere risikoen for gennemslag af imprægneringsvæsken og skaber et godt udgangspunkt for, at slutmalingen hæfter optimalt. Grundingsolien skal tørre i ca. et døgn ved 20 grader. Udendørs grundingsolie finder du her.

Maling
Når grundingsolien er helt tør, er du klar til at male dit træværk i den ønskede farve. Er du i tvivl om træet er tørt nok, kan du måle efter med en fugtighedsmåler. Her skal fugtigheden være under 18 %. Tjek gerne vejrudsigten, så der er tørvejr til at male træværket to gange med en træbeskyttelse af høj kvalitet. Det er nemlig vigtigt, at malingen tørrer helt, både mellem de to arbejdsgange og bagefter. Maling og træbeskyttelse finder du her.



Olie- eller vandbaseret slutmaling til nyt trykimprægneret træ?

Nyt trykimprægneret træværk kan males med både transparent og heldækkende vand- og oliebaseret maling. Særligt ved transparent vandbaseret maling i lyse toner, er det dog vigtigt, at du har grundet ordentligt først. Ellers kan det nemlig gå ud over resultatet.

Ved at vælge en heldækkende oliebaseret maling minimerer du risikoen for gennemtrængning af imprægneringsvæsken. Til gengæld vil du ikke kunne se træets årringe og struktur efterfølgende. I sidste ende er det et spørgsmål om smag og behag.


Maling af tidligere behandlet trykimprægneret træ

Inden du går i gang med at male tidligere behandlet trykimprægneret træ, er det vigtigt, at du sørger for, at snavs, gegroninger og løstsiddende materialer fjernes helt. Ellers er der risiko for, at malingen senere skaller af. Herefter sørger du for at slibe træet, så løstsiddende malingsrester og træfibre fjernes, hvorefter du igen vasker træet. Benyt f.eks. B3 Micronil Facadevask.

Alt afhængigt af træets tilstand kan det være nødvendigt at pletgrunde enkelte steder, hvor malingen er slebet helt væk. Det er dog vigtigt, at du undgår at grunde de steder, der allerede er malet, da det vil give et uensartet resultat.

Husk også, at der ikke kan males oliebaseret maling ovenpå vandbaseret maling. Sørger du for at matslibe træværket helt, vil du kunne male vandbaseret ovenpå oliebaseret maling.

Relaterede artikler:

Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign