Samtykke til brug af cookies


Hos DecoFarver bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge DecoFarver.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan DecoFarver.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Find produkter, mærker, etc.
 
Kundeservice
0
Indkøbskuv

Hvilken malerrulle skal jeg vælge?


En god malerrulle på skaft er en god investering

En malerrulle på skaft er et fremragende redskab til maling af gulv, loft og vægge. Malerrullen holder godt på malingen og lader dig opnå et flot og jævnt resultat på store flader. Skaftet bidrager derudover til at gøre arbejdet så let som muligt og lader dig nå alle vægflader i rummet, uanset om du maler gulv, vægge eller loft. En god malerrulle på skaft er bare et "must have" og køber du en god kvalitet, har du en rulle, du kan bruge igen og igen.
 

Hvad er den bedste malerrulle til dit kommende malerprojekt?

Malerruller fås i forskellige materialer, kvaliteter og prisklasser. Og selvom det er fristende at snuppe den billigste malerrulle på hylden, så er der alligevel mange fordele ved at vælge en lidt dyrere og bedre en af slagsen. Dyrere malerruller holder normalt bedre på malingen og lader dig klare større vægflader på kortere tid. Og så kan de genanvendes, såfremt de rengøres ordentligt. Det er godt for miljøet og godt for dig, da får fuld valuta for dit arbejde. Malerruller fås med både glatte overflader og struktur. De forhandles både som løse ruller og som rullesæt, og du kan både få ruller med skumgummi og med længere microfibre.
 

Skal jeg vælge en malerrulle med korte eller lange luv?

Det korte svar er, at det kommer an på, hvad du skal male. Det lidt længere svar er, at du til uensartede underlag har behov for en malerrulle med lange luv og til mere jævne underlag en malerrulle med korte luv. Den rette fiberlængde sikrer, at du når effektivt ind i dit underlag.

Ru underlag: Skal du male murværk, vandskurede vægge eller lignende, har du behov for en malerrulle med luv på 18-22 mm. Denne anvendes også til rullespartel.

Mere jævne underlag: Til mere jævne underlag som savsmuldstapet, filt eller lignende skal du benytte en malerrulle med luv på 10-18 mm. Denne anvendes også til vævklæber under tapetsering.

Glatte underlag: Til helt glatte underlag som skabslåger, indendørs træværk og lignende skal du benytte en malerrulle med 5-8 mm luv - typisk er det en skumrulle.
 

Inden du tager malerrullen i brug

Ønsker du at få det bedste ud af din malerrulle, så gør dig selv den tjeneste at vaske den i koldt vand fra vandhanen, inden du tager den i brug. På denne måde får du vasket malerrullen rent for fnuller og nullermænd, som ellers kan ende op på dine vægge, lofter, skabslåger, eller hvad du ellers skal male. Det giver bare et flottere og mere jævnt resultat.
 

Mal dine vægge som en professionel

Brug lidt tid på at lære din nye malerrulle at kende. Det er nemlig vigtigt, at du maler med det rigtige tryk - dvs. at du hverken trykker for hård eller for blidt, når du maler. Trykker du for hårdt, er der stor sandsynlighed for, at der kommer luftbobler på underlaget. Trykker du derimod ikke hårdt nok, får du simpelthen ikke fordelt malingen ordentligt på underlaget.

Du kan med fordel benytte en pensel (eventuelt efterfulgt af en smal malerrulle) til at klare hjørner og kanter først og derefter fordele malingen jævnt på væggen med din malerrulle


 

Rengøring af din malerrulle

Når du er færdig med at male, er det vigtigt, at du rengør din malerrulle grundigt. Det gør du bedst i selve malerbakken. Start med at skrabe den resterende maling af rullen med en rulleskraber og tøm derefter bakken for maling. Benyt lunkent vand og sæbe til at rengøre malerrullen og bliv ved, indtil der ikke kommer mere maling ud af rullen. Du kan eventuelt benytte en plastikpose til at opbevare malerrullen lufttæt, indtil den skal bruges igen.
 

Pensel eller malerrulle?

Maler du dine vægge indendørs, vil du normalt have brug for begge dele - dvs. mindst én malerrulle og et par pensler i forskellige størrelser. Pensel og malerrulle har hver deres forcer og benyttes til forskellige ting. Malerrullen benyttes til de store vægflader, mens penslerne er perfekte til at komme godt ind i hjørner og kanter, hvor malerrullen ikke kan nå.

Det samme gælder for indendørs træværk som døre, paneler og skabslåger. Alt afhængigt af overfladens størrelse vil en god malerrulle kunne facilitere arbejdet og speede arbejdsprocessen op, selvom en god bred pensel ofte også vil kunne klare opgaven. Penslen har det dog med at lave striber, mens resultatet med malerrullen er mere jævnt og ensartet.

Hvor den brede pensel for alvor kommer til sin ret er, når du skal male udendørs træværk. Her er penslen et hurtigt og praktisk redskab til at klare fladerne effektivt og lader dig komme godt ind i træets hjørner og kanter. Igen vil du også kunne benytte en rulle, men her er penslen bare et mere praktisk, overskueligt værktøj ift. at få et godt lag maling på træet.
 

Konklusion

En god malerrulle er det perfekte værktøj til at opnå et flot og jævnt resultat. Ved at investere i en ordentlig kvalitet får du en malerrulle, der holder godt på farven, hjælper dig med at minimere dryp og bare generelt giver dig et bedre resultat. Derudover kan en god malerrulle rengøres og genanvendes, hvilket jo både er godt for din pengepung og naturen.

Relaterede artikler:

Trustpilot
Copyright 2024 DecoFarver ApS · CVR-nr.: 35 14 25 92 Udviklet af Dandodesign